Referencer

IPS

IPS har i flere år benyttet topkapning.dk til vedligeholdelse af vores grønne områder, herunder træpleje, beskæring samt øvrige grønne vedligeholdelsesopgaver.

Arbejdet er udført til vores fulde tilfredshed. topkapning.dk har udvist høj faglighed, stor omhu og pålidelighed i opgaveløsningen. Opgaverne er blevet gennemført effektivt, sikkert og i overensstemmelse med de aftalte tidsrammer. Samtidig har kommunikationen været klar og professionel, og vi har oplevet stor fleksibilitet i samarbejdet.

IPS kan derfor anbefale topkapning.dk som en kompetent og professionel samarbejdspartner inden for træpleje og vedligeholdelse af grønne områder.

Med venlig hilsen
IPS

Helsingør Gymnasium

På Helsingør Gymnasium har vi modtaget hjælp fra topkapning.dk til den løbende vedligeholdelse af vores grønne områder. Opgaverne har blandt andet omfattet hækklipning og græsslåning på skrænter. Da vi ikke selv råder over udstyr til at klippe de største hække eller til at slå græs på stejle skråninger, har topkapning.dk varetaget disse opgaver med deres specialmaskiner og faglige kompetencer.

Derudover har vi fået fældet ældre træer og udført rodfræsning af stød. topkapning.dk har også bidraget med kvalificeret rådgivning omkring biodiversitet samt valg af beplantning, hvilket har været en stor gevinst for udviklingen af vores udearealer.

Vi har især været tilfredse med den professionelle tilgang til opgaverne. Alt arbejde igangsættes først efter et klart overslag, og der afholdes altid et forudgående møde, hvor opgaven gennemgås i detaljer. Det betyder, at topkapning.dk møder velforberedt op med det rette udstyr, og at der ikke opstår spildtid. Opgaverne bliver løst til tiden, og der ryddes altid pænt op som aftalt. Ved mere komplekse opgaver som træfældning og beskæring har vi desuden fået kompetent og professionel rådgivning. Samarbejdet har været planlagt, så arbejdet ikke har forstyrret undervisningen på gymnasiet.

Samarbejdet med topkapning.dk har resulteret i velplejede, grønne udeområder, som i dag bruges aktivt i undervisningen, og hvor eleverne kan opholde sig blandt blomster og æbletræer. Samtidig har vi hvert år sparet mange arbejdstimer ved at overlade opgaverne til kompetente fagfolk, der arbejder effektivt og til konkurrencedygtige priser. Vi har i dag et godt og tillidsfuldt samarbejde med topkapning.dk.

Henrik Andersen
Teknisk serviceleder/Helsingør Gymnasium

Gladsaxe kommune

Vi har fået udført flere forskellige opgaver af Topkapning,
fx hækklipning, nedknusning af buske, styning af træer, rydning af beplantning, fældning af træer samt genopretning af tilgroet grund, hvor brombærkrat og belægninger skulle ryddes.

På alle opgaver har Lars været fleksibel og er hurtigt kommet med et godt tilbud. Flere steder er opgaverne blevet udført, hvor der er børn til stede, og her er det trygt at vide, at Lars og hans medarbejdere er betænksomme og tager hensyn, så arbejdet udføres sikkert for alle.

De opgaver, der er løst, har hver gang været udført i høj kvalitet og med stor tilfredshed fra min side.

Jeg ved, at jeg kan regne med, at opgaven bliver udført korrekt, og at området efterlades pænt og opryddet. Det letter også mit arbejde i hverdagen, da jeg slipper for unødig opfølgning.

Salli Holmdstrøm
Driftleder for de grønne områder /Gladsaxe kommune

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har nogle spørgsmål.

Beskriv venligst dit projekt så detaljeret som muligt, og vedhæft gerne billeder.